Virgin Suicide

Virgin Suicide

Support: The Radar Post


Ét af de mest interessante nye indie-pop bands på den københavnske scene er VIRGIN SUICIDE.

Da de udgav deres selvbetitlede album i slutningen af maj 2015, var det kulminationen på over to års hårdt arbejde og en debut-skive, der har rejst mellem USA og Danmark flere gange, end det kan tælles på to hænder.

De unge københavnere trækker på 1980’ernes indie-æstetik og virkemidler men i et kærkomment opdateret udtryk. Med anderkendende nik til bl.a. Johnny Marr’s sans for guitar-teamer og The Jesus & Mary Chains’ flair for melodi, står Danmark nu med et über-kompetent og internationalt minded band.

Med hjælp fra deres faste samarbejdspartner Lars Vognstrup og et kyndigt mix af Sune Rose Wagner er ”Virgin Suicide” blevet et helstøbt album, som GAFFA da også straks benævnte som værende ’En flot og stilsikker debut’. Og uddybede bl.a med følgende:

”..På deres debut sender den københavnske kvintet lytteren tilbage til 80'ernes "jangly"guitardrevne indiepop, hvor særlig The Smiths var bannerførere for en særlig britisk, altomfavnende hjerteve og længsel. Det er særlig førnævnte, man mærker som tydelig inspirationskilde, allerede fra åbneren Sedate Me. Der sniger sig dog også andre new wave-tendenser ind. 2nd Wave har for eksempel noget umiskendeligt The Cars over sig. Albummets højdepunkter er It's Never Gonna Be the Same, hvor en særlig melankoli blander sig med gnidningsfri popsangskrivning, samt titelnummeret Virgin Suicide…”

I 2016 er VIRGIN SUICIDE så også klar til at erobre LIVE scenerne landet over, heriblandt Bygningen.  

Dato
lørdag 5. marts 2016
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:30
Forsalg
90,-
Dørsalg
110,-
Køb billet

Find vej