Mathias Heise

Mathias Heise



Mathias Heise

Dette er den unge mundharpe-spiller, komponist og keyboardspiller Mathias Heises første besøg hos JIVE. Skønt i dag kun 23 år gammel, er han slået igennem med et brag. Allerede som 20-årig blev han “verdensmester i kromatisk mundharpe”, i Tyskland ved World Harmonica Festival.

Herefter er det gået stærkt. I 2015 vandt Mathias prisen som “Årets nye jazzstjerne” i Danmark - fuldt fortjent, når en ung musiker træder så fuldt flyvefærdig ind på den etablerede scene.

Ikke uden grund sammenlignes Mathias med Toots Thieleman. Det instrumentale og melodiske mesterskab på instrumentet er virtuost. Føj så til at Mathias Heise også spiller stærkt og funky på de elektriske keyboards, synger stilrent og selv komponerer en del af sine melodier, og du har en virkelig klassemusiker.

Med sig denne aften har han helt naturligt nogle af dansk jazz’ allerbedste musikere. Det bliver en FANTASTISK aften, hvor melodi, power, funk og swing vil få jubelen frem. Tag godt imod Mathias Heise hos JIVE i Vejle!

 

Mathias Heise – mundharpe, Hans Ulrik - tenor sax, Rasmus Ehlers – klaver,

Anders Fjeldsted – bas, Anders Mogensen – trommer

Dato
onsdag 26. oktober 2016
Arrangør
Start
19:30
Dørene åbner
19:00
Kr. 120 / Medlem JIVE kr. 100 / Billetsalg i døren

Find vej