Baby Woodrose

Baby Woodrose



Baby Woodrose – Nyt album og ny tour..

 

Lorenzo Woodrose og hans håndgangne mænd i Baby Woodrose er på trapperne med et nyt album og spiller derfor en række koncerter i Danmark til oktober, hvor Aalborg, Aarhus, København, Vejle og Odense får besøg. Det nye album hedder Freedom og udkommer den 16. september på Bad Afro Records.

 

Freedom er det 7. regulære Baby Woodrose album og udkommer mere end fire år efter det forrige album Third Eye Surgery, hvilket er en exceptionel lang pause i Baby Woodrose regi. Freedom introducerer den moderne slave-sang.

 

Lorenzo Woodrose: Ideen til pladens tekstmæssige univers er stærkt inspireret af det ældgamle nummer der endte med at blive albummets titelsang. Sangen er faktisk så gammel at ingen rigtig ved, hvem der oprindeligt har skrevet den. Den er kendt som både såkaldt negro spiritual, gospelsang og moderne r’n’b nummer under forskellige titler, men i rocksammenhæng nok mest i Richie Havens legendariske udgave fra Woodstock i 1969. Vores egen udgave er naturligvis sat op i et manisk acidpunk tempo, men sangen gav mig lyst til at skrive mine egne moderne slave-sange, så det er en håndfuld af dem, der findes på albummet. Dvs. sange der kredser om hamsterhjul, hjernevask, sindelagskontrol, overvågning og sociale hersker teknikker.

 

Freedom udmærker sig ved at være 100% analog. Som i gamle dage har vinyl udgaven aldrig været i nærheden af en computer.

 

Lorenzo Woodrose: Rent musikalsk er den meget anderledes fra nogen Woodrose plade, jeg hidtil har lavet, da der er langt færre overdubs og langt mere rockband live-i-studiet–agtig feeling. Derudover er den denne gang indspillet, mixet og mastereret 100% analogt. Jeg har jo altid foretrukket at bruge bånd i forskellige dele af processen, men denne gang har vi slet ikke brugt computeren.

Mange af de nye sange vil blive spillet ved de følgende koncerter:

 

07. oktober - Aalborg, Studenterhuset

08. oktober - Odense, Posten

15. oktober - København, Pumpehuset

21. oktober - Aarhus, Radar

22. oktober - Vejle, Bygningen

Dato
lørdag 22. oktober 2016
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Forsalg
150,-
Dørsalg
170,-
Køb billet

Find vej