|
Musikkontorets åbningstider:
Mandag-fredag kl. 10-14
|
Musikkontor for den rytmiske musik
I Bygningens musikkontor kan musikalske ildsjæle og engagerede arrangørspirer få råd og vejledning af husets musikkonsulent.
Har du en go idé til en koncert, eller andet musikalsk arrangement du mener med fordel kan afholdes i Bygningen, gennemgår vi gerne idéen med dig.
Vi vurderer det musikalske indhold, kigger på målgrupper, publikumsunderlag og lægger ud fra dette et budget. Hvis vi herefter også mener idéen er holdbar, bistår vi dig i alle facetter fra de indledende bookingforespørgsler til endelige kontraktforhandlinger. Sammen udarbejder vi en markedsførings- og afviklingsplan og aftaler, hvilke praktiske og administrative opgaver i forbindelse med planlægning og afvikling af arrangementet du selv kan varetage.
Til dette formål stiller vi en komplet arbejdsplads til rådighed for dig. Her vil du ha' adgang til en PC med internetadgang, en printer og en telefon, samt diverse kontorartikler.
Har du spørgsmål eller noget du gerne vil vide mere om, er du velkommen til at kontakte musikkonsulent Bjarne Rask
|